Mentoruddannelse for erfarne medarbejdere

Din værktøjskasse til at arbejde med mennesker

AMU-mål: 40805

En mentor er en erfaren person, der knyttes til en medarbejder. Ved at stille din erfaring og viden til rådighed skal du som mentoren sikre, at medarbejderen integreres og trives i sit team.

Som den erfarne person du er, lærer du at vejlede de ansatte i selve jobfunktionen og kulturen i din virksomhed. På uddannelsen får du viden om menneskers forskelligheder, der kan have indflydelse på arbejdsmiljøet i et team, fx sociale-, kulturelle- og etniske forhold.

Vi arbejder med de faktorer, der sikrer en medarbejders trivsel og integrering på arbejdspladsen.

Du får indblik og træning i coaching, så du på de første dage får teorien på plads og en god basistræning i anvendelse af værktøjerne. Derefter går du hjem og afprøver metoderne i det omfang, det er muligt. Når vi mødes igen, udveksles erfaringer fra ”det virkelige liv”, og du får flere værktøjer og mere træning.

Alt i alt bliver du klædt rigtig godt på til at varetage rollen som mentor - både hvad angår den menneskelige og den mere praktiske del af rollen.

 

EN MENTORORDNING GIVER TRYGHED OG SIKRER, AT:

  • Medarbejderen kommer godt i gang med jobbet og har en stabil støtte gennem oplæring og integration i virksomheden.

  • Viden og erfaring er til rådighed for medarbejderen.

  • Der altid er en person at henvende sig til, uanset hvad det drejer sig om, og uden at det går ud over produktionen i virksomheden.

 

DELTAGERPROFIL

Uddannelsen er rettet mod erfarne medarbejdere både faglærte og ufaglærte, som har et godt kendskab til arbejdspladsens historie, værdier og kultur.

 

BEVIS

Du vil kunne opnå et AMU kompetencegivende bevis, såfremt at du består den prøve der ligger på kursets sidste dag.

Består du ikke, vil der være mulighed for at få tilsendt et deltagerbevis.

 

Tid & sted

6 \ 18
07.09.20-21.09.20
DAG
Gillelejehuset
Varighed: 5 dage
= Garantikursus
Kl. DAG: 08:00-15:24
Pris, AMUs målgruppe: kr. 630,00
Pris, uden for AMU's målgruppe: kr. 3.112,75
×

Hvilken pris skal jeg betale?

Hvis du er i arbejde og ikke har en længerevarende videregående uddannelse, kan du deltage til lav takst.

Hvis du er jobsøgende, betales udgiften af jobcentret/kommunen. Gælder for ledige med ret til 6-ugers jobrettet uddannelse i henhold til positivlisten, samt kontanthjælpsmodtagere m.fl.
Tjek efteruddannelse.dk for alle regler.

Tine B. Riber

Kontakt

Tine B. Riber
Telefon: 48 22 53 03
E-mail: kursusadm@unord.dk

UNord kursuscenter benytter 'cookies' til forbedre oplevelsen og gemme anonyme statestik data. Du accepterer dette ved at benytte denne side.
OK