Den grundlæggende lederuddannelse

Den grundlæggende lederuddannelse

Ledelse er dynamisk, så et solidt fundament er vigtigt. Uanset erfaring får du redskaber til at håndtere dagligdagens ledelsesudfordringer.

Med ”Den grundlæggende lederuddannelse” får du en fleksibel og praksisrettet lederuddannelse, som giver dig et stærkt fundament som leder.

Her er der fokus på din personlige og ledelsesmæssige udvikling, og uddannelsens forskellige moduler er nøje udvalgt, så du får en solid værktøjskasse. Du bliver klædt på til at varetage udfordringer og opgaver i lederrollen – uanset om du er på vej til en lederstilling, ny i ledelse eller allerede har erfaring med i bagagen.

Udbytte

Uddannelsen giver dig bl.a.:
  • Indblik i fundamentet: Din personlige lederstil, ledelsesprincipper og -teorier
  • Kommunikationsbevidsthed og redskaber til konflikthåndtering
  • Forberedelse og gennemførelse af effektive møder
  • Anvendelse af situationsbestemt ledelse
  • Et godt fundament til ledelse af forandringer
 

De 6 moduler på uddannelsen


Modul 1 – Ledelse og det personlige lederskab
  • Fokus på dig som leder
  • Lederstile og ledelsesmetoder
  • Planlægning, prioritering og delegering af opgaver
 
Modul 2 – Kommunikation som ledelsesværktøj
  • Bliv bevidst om din kommunikation
  • Træning i et af de vigtigste ledelsesværktøjer: Evnen til at lytte!
  • Indblik i forskellige typer af medarbejdere, og træning i forskellige kommunikationsmønstre
 
Modul 3 – Mødeledelse
  • Tilrettelæggelses og gennemførelse af effektive møder
  • Fysiske og digitale møder
 
Modul 4 – Lederens konflikthåndtering og udfordrende samtaler
  • Hvad er en konflikt og hvordan opstår konflikter?
  • Spot konflikten og tag den i opløbet – eller lad den leve…
  • Træning i lederrollens forskelligartede udfordrende samtaler
 
Modul 5 – Situationsbestemt ledelse
  • Styrk din ledelseseffekt
  • Skab motivation, handling og resultater
  • Fokus på motivation og kompetenceudvikling
 
Modul 6 – Forandringsledelse
  • Ledelse er forandring – konstant og ikke alle ønsker forandring
  • Sikring af det gode arbejdsmiljø i forandringsprojekter og - processer
  • Modstand mod forandring er helt naturlig. - Du træner at tackle modstanden!

Det er muligt at deltage på de enkelte moduler. Kontakt os på telefon 48 29 00 07 eller mail: kursusadm@unord.dk

Metode

Undervisningen er tilrettelagt med korte teorioplæg, individuelle øvelser, gruppearbejde og materialer sådan, at uddannelsesforløbet løbende bliver koblet til din hverdag som leder. Vi samler op på hele uddannelsesforløbet, og du lægger en plan for, hvordan du fastholder og anvender det, du har lært. Du har mulighed for at tilkøbe coachingforløb med en af dine undervisere, hvor du vil få en personlig sparring og plan for dit udviklingspotentiale.

Varighed

Uddannelsen varer 13 dage fordelt på seks moduler af en til tre dages varighed. Mellem hvert modul får du fokuspunkter, som du kan vælge at arbejde videre med på jobbet.

Datoer for undervisningen

Januar: 27-29/1 + 17-18/2 + 28/2 + 6-7/3 + 24-25/3 + 9-11/4 2025 - Overtegnet
Januar: 22-24/1 + 26-27/2 + 5/3 + 20-21/3 + 3-4 + 14-16/5 2025 - Nyt hold
Marts: 3-5/3 + 31/3-2/4 + 28-29/4 + 15-16/5 + 2-4/6 2025
Maj: 5-7/5 + 26-27/5 + 4/6 + 16-17/6 + 3-4/7 + 13-15/8 2025
August: 27-29/8 + 15-16/9 + 26/9 + 8-9/10 + 27-28/10 + 17-19/11 2025

Målgruppe

Uddannelsen er for dig, der ønsker afklaring om du skal være leder, er nyudnævnt leder eller erfaren leder, som gerne vil have et udviklingsforløb, der styrker dine ledelseskompetencer og udfordrer dig med relevante og praksisnære problemstillinger. Den grundlæggende lederuddannelse er en arbejdsmarkedsuddannelse målrettet ledere med en kort eller faglært uddannelse.

Uddannelsesbevis

Uddannelsen afsluttes med en prøve, der bygger bro mellem teori og praktisk arbejde. Du vil efterfølgende modtage et uddannelsesbevis på dine mange ledelseskompetencer.

Dine kompetencer efter gennemført uddannelse

Gennem uddannelsen bliver du godt klædt på til at håndtere de opgaver, du kommer til at stå overfor i lederrollen, som bl.a.:
  • Håndtering af modstand mod forandringer
  • Udfordringerne i samarbejdet med lederkolleger og øvre ledelseslag
  • Prioritering af personaleledelse og opgaveløsning
  • Effektiv kommunikation og empatisk lytning
  • Gennemførelse af udfordrende samtaler
  • Lede professionelt afhængigt af situationen og personen
  • Sikre optimalt samarbejde i dit team
  • Planlægning af effektive møder
  • Udvikling af dine medarbejdere
  • Skabe motivation og trivsel
  • Evnen til at få indflydelse og skabe udvikling.


3_gode_grunde_COLOUR ..._(24)_(25)_(26)_(27)_(28)_(29)_(30)_(31)

3 gode grunde til at vælge dette forløb

  1. Styrk dit lederskab med praktiske redskaber: Uddannelsen giver dig konkrete værktøjer til at håndtere dagligdagens ledelsesudfordringer. Du bliver klædt på til at lede med overblik og selvtillid 

  2. Byg et solidt fundament for din lederkarriere: Uanset om du er ny i rollen, har erfaring eller overvejer ledelse, giver uddannelsen dig en stærk platform at bygge videre på. modulerne dækker alt fra personlig lederstil til forandringsledelse og motivation  

  3. Få personlig udvikling og praktisk erfaring: Undervisningen er praksisrettet og kobles direkte til din hverdag som leder. du lærer gennem øvelser, gruppearbejde og teori, og kan tilkøbe coaching for yderligere sparring om din lederudvikling  

Tag næste skridt i din karriere og bliv en stærkere leder – tilmeld dig i dag! 
Info om fag
49734 - Forandringsledelse

Beskrivelse: Efter uddannelsen kan du gennemføre forandrings- og udviklingsprocesser inden for organisatoriske og teknologiske forandringer, som fx digital og bæredygtig omstilling. Du bliver bevidst om faktorer, der kan påvirke medarbejderens motivation, trivsel, effektivitet og kompetenceudvikling i forandringsprocesser. Du er bevidst om sin egen ledelsesrolle i forandrings- og udviklingsprocesser samt initiativer, der fremmer det gode arbejdsmiljø i forbindelse med forandringsledelse.

Fagnummer: 49734 Forandringsledelse Varighed 3 dage Inden for AMUs målgruppe: DKK 642,00 Uden for AMUs målgruppe: DKK 1.925,45 Er på følgende regionale positivlister: National positivliste Østjylland
49729 - Kommunikation som ledelsesværktøj

Beskrivelse: Efter uddannelsen er du bevidst om kommunikationens betydning for egen lederrolle, og du kan aktivt bruge forskellige kommunikationsformer i kommunikationen med medarbejdere, lederkolleger og egen leder.

Fagnummer: 49729 Kommunikation som ledelsesværktøj Varighed 2 dage Inden for AMUs målgruppe: DKK 428,00 Uden for AMUs målgruppe: DKK 1.370,30 Er på følgende regionale positivlister: National positivliste
49728 - Ledelse og det personlige lederskab

Beskrivelse: Deltageren udvikler sit kendskab til egen ledelsesstil og bliver bevidst om sin ledelsesrolle i forhold til samarbejdssituationer på alle niveauer i organisationen. Deltageren lærer at skabe rum til ledelse ved fx at skabe overblik, prioritere og delegere opgaver.

Fagnummer: 49728 Ledelse og det personlige lederskab Varighed 3 dage Inden for AMUs målgruppe: DKK 642,00 Uden for AMUs målgruppe: DKK 1.925,45 Er på følgende regionale positivlister: National positivliste
49732 - Lederens konflikthåndtering og vanskelige samtaler

Beskrivelse: Efter uddannelsen kan du i ledelsesfunktionen - gennem sit kendskab til teorier om konflikter, deres udvikling og parternes reaktioner - forebygge og håndtere konflikter og gennemføre samtaler med konfliktpotentiale.

Fagnummer: 49732 Lederens konflikthåndtering og vanskelige samtaler Varighed 2 dage Inden for AMUs målgruppe: DKK 428,00 Uden for AMUs målgruppe: DKK 1.370,30 Er på følgende regionale positivlister: National positivliste
49730 - Mødeledelse

Beskrivelse: Efter uddannelsen kan deltageren som et element i ledelsesfunktionen planlægge, afholde og lede forskellige typer af møder med fokus på at skabe værdi for virksomheden og mening for deltagerne.

Fagnummer: 49730 Mødeledelse Varighed 1 dag Inden for AMUs målgruppe: DKK 214,00 Uden for AMUs målgruppe: DKK 815,15 Er på følgende regionale positivlister: National positivliste
49733 - Situationsbestemt ledelse

Beskrivelse: Efter kurset kan du anvende situationsbestemt ledelse til at skabe trivsel og motivation og samtidig fremme effektiviteten og produktiviteten. Du kan delegere ansvar, beslutninger og opgaver i forhold til den enkelte medarbejders og teamets kompetencer.

Fagnummer: 49733 Situationsbestemt ledelse Varighed 2 dage Inden for AMUs målgruppe: DKK 428,00 Uden for AMUs målgruppe: DKK 1.370,30 Er på følgende regionale positivlister: National positivliste

Andre relevante kurser

Nyhedsbrev
Udfyld felterne for at modtage nyhedsbrevet