Sammen om at udvikle medarbejdere

Sammen om at udvikle medarbejdere

Hos os kan jeres medarbejdere blive opkvalificeret med uddannelser og kurser. Vores kursusprogram omfatter såvel fagspecifikke områder som almene kvalifikationer. Vores erfarne konsulenter er altid klar til at rådgive om optimal planlægning af jeres uddannelsesbehov, og med vores indgående kendskab til både udbuddet og de administrative og økonomiske aspekter, er I sikre på at få den helt rigtige løsning.

Alle har ret til uddannelse

Hos os er vi dedikeret til at hjælpe virksomheder med at styrke både kompetenceudvikling og psykologisk tryghed. Vi tror på, at alle har ret til uddannelse i Danmark, og dette motto udgør vores drivkraft og hjerteblod.

Hvornår har du sidst givet dig og dine medarbejdere et kompetenceløft?

Hvis det er længe siden, så er det nu, du skal tænke det ind i jeres planer for fremtiden. Vores erfaring er, at de virksomheder, der arbejder med kompetenceudvikling, blandt andet styrker:

  • Virksomhedens målsætninger
  • De økonomiske nøgletal
  • Medarbejderudvikling
  • Medarbejder- og kundetilfredshed
  • Tilknytning og fastholdelse af medarbejdere

Vi skal lære gennem hele livet

Når vi taler om, at I som virksomhed bør arbejde målrettet med kompetenceudvikling, bruger vi begrebet livslang læring. Det handler såvel om den personlige udvikling, som den arbejdsrelaterede efteruddannelse.

Hvorfor kompetenceudvikling?

Samfundsudviklingen påvirker os i høj grad. Det stiller større og andre krav til virksomhederne – både nu og i fremtiden. Det har indflydelse på de kompetencer, som ledere og medarbejdere skal have af generel uddannelse, efteruddannelse og opkvalificering.

Få succes med kompetenceudvikling

Når du vælger at kompetenceudvikle dine ledere og medarbejdere gennem arbejdsmarkedsuddannelserne, får du adgang til uddannelser af høj kvalitet til en konkurrencedygtig pris. Undervisningen er både praktisk og teoretisk og kan tilrettelægges efter jeres ønsker og behov. 

Alle kurserne er kompetencegivende og der opnås uddannelsesbevis eller certifikater efter endt uddannelse.

Skab vækst sammen med U/NORD Kursuscenter

Har du brug for inspiration, til hvordan du bedst og nemmest kommer i gang med efteruddannelse af dine medarbejdere?

Uddannelseskonsulent Karin Birk er klar til at hjælpe jer med at styrke medarbejdernes kompetencer og skabe værdi for jeres virksomhed. Sammen finder I de rette kurser, skaber overblik og udvikler en skræddersyet uddannelsesplan, der matcher jeres behov og ambitioner.

Karin guider jer sikkert igennem det praktiske – fra tilmelding af virksomhedshold til ansøgning om VEU-godtgørelse – så I kan fokusere på at skabe resultater. I et tæt samarbejde sikrer Karin, at I får målrettede kursusforløb, der understøtter jeres strategi og fremtidige mål.

Send en mail, så kontakter Karin Birk jer hurtigst muligt for en uforpligtende dialog om jeres uddannelsesmuligheder.

Nyhedsbrev
Udfyld felterne for at modtage nyhedsbrevet