I mange brancher er det en fordel og ofte en nødvendighed, at kunne kommunikere med kunder, gæster, kolleger eller samarbejdspartnere på et fremmedsprog.
På kurset lærer du at anvende engelsk i almindelige arbejdssituationer. Du opbygger et grundlæggende ordforråd og bliver bedre til at forstå og formidle enkle budskaber i forbindelse med dine arbejdsopgaver.
Kurset giver dig større sikkerhed i kommunikationen og styrker dine muligheder på arbejdsmarkedet i en stadig mere international hverdag.
Indhold
På kurset lærer du at:
- Kommunikere i typiske arbejdssituationer
- Forstå og formidle enkle beskeder og informationer
- Tilpasse sproget til forskellige målgrupper og situationer
- Anvende engelsk i mundtlig og skriftlig kommunikation
- Styrke samarbejdet med kunder, gæster, kolleger og samarbejdspartnere
Målgruppe
Kurset henvender sig til faglærte og ufaglærte medarbejdere, der ønsker at styrke deres sproglige kompetencer og anvende et fremmedsprog i forbindelse med deres arbejdsopgaver.
Udbytte
Efter kurset kan du:
- Kommunikere mere sikkert på et fremmedsprog i arbejdet
- Håndtere enkle samtaler og arbejdssituationer med internationale kunder og kolleger
- Tilpasse din kommunikation til situation, målgruppe og medie
- Styrke dine jobmuligheder i brancher med international kontakt
Bevis
Når du har gennemført kurset, modtager du et AMU-kompetencebevis, som dokumenterer dine kompetencer inden for jobrelateret fremmedsprog.