Med baggrund i lovregler for fremstilling af sterile lægemidler samt EU-guidens Tillæg 1 om fremstilling af sterile lægemidler, kan du efterleve de krav, som sterilproduktion stiller til personlig hygiejne, sluseadfærd og arbejdsteknik i forbindelse med sterilproduktion, herunder sterile omklædningsprocedurer og anvendelse af aseptiske rengøringsprocedurer.
Du kan arbejde med forskellige former for sterilisation således, at kontaminering af produkter undgås herunder arbejde korrekt med LAF-enheder i produktionslokaler til sterile produkter.
Du kan selvstændigt rengøre og desinficere samt klargøre almindeligt anvendt udstyr til sterilisation samt deltage i almindelig hygiejnekontrol.
Indhold
- Personlig hygiejne i forbindelse med sterilproduktion
- Sluseadfærd og arbejdsteknikker
- Omklædningsprocedure
- Aseptiske rengøringsprocedurer
- Fokus på kontaminering
- Klargøring af almindeligt anvendt udstyr til sterilisation
- Fokus på almindelig hygiejnekontrol
Målgruppe
Uddannelsen retter sig primært mod ansatte i medicinalindustrien eller for dig, som ønsker ansættelse indenfor medicinalbranchen.
Bevis
Du vil kunne opnå et AMU kompetencegivende bevis, når du består den prøve, der ligger på kursets sidste dag.