Kørsel med vogntog, kat. C/E

Kørsel med vogntog, kat. C/E

Suppler dit lastbilkørekort med et hængerkort og bliv kvalificeret til at køre godstransport med vogntog, kat. C/E. Vi har ingen ventetid på prøver, så du er klar til din videre karriere som lastbilchauffør.

Vil du stå forrest i køen til de gode jobs hos vognmændene? Så investér i din karriere som chauffør og tag et hængerkort. Som lastbilchauffør vil du ofte skulle køre med flere vognsæt.

Mange steder i branchen bliver kørekort til vogntog også kaldt for hængerkort. Efter kurset ved du alt om kørsel med vogntog, sammenkobling af lastbil og påhængskøretøjer, og hvordan du udfører lastning af gods på en korrekt og sikker måde. 
 
Kurset er en blanding af praktisk træning, kørsel og teoriundervisning. Du kan bl.a. se frem til en sjov dag på køreteknisk anlæg, hvor du får mulighed for at prøve vogntogets muligheder og begrænsninger af på manøvre- og glatbanen.

Du får også en række kørelektioner, hvor du bl.a. lærer at bakke, parkere, tilkoble og frakoble vogntoget. Du lærer også at udbedre mindre driftsfejl, udføre korrekt lastning, udføre eftersyn og kontrol af vogntoget og meget mere.  

Vores dygtige faglærere underviser dig i disse emner:
  • Kørsel med vogntog. Du bliver specielt god til at bakke om hjørner.
  • Vedligehold af vogntog
  • Korrekt lastning og sikring af gods
  • Brug af forskellige ladtyper
  • Ruteplanlægning og køre-hviletid    

… og meget mere.
 

Prøve

Når du er klar til at afslutte kurset og få dit nye kørekort til vogntog, skal du op til en teori- og køreprøve. Vi har ingen ventetid på prøver, så den sidste uge af kurset, ligger din teori- og køreprøve.
 

Adgangskrav

  • Gyldigt kørekort til lastbil, kat. C.
  • Godkendt lægeerklæring til vogntog/hænger kat. C/E  fra egen læge.
  • Kunne beherske det danske sprog på niveau ”Prøve i dansk 2”.
  • Være fyldt 21 år på prøvedatoen.

Gebyrer

Udover deltagerbetalingen, skal der betales følgende gebyrer:
  • 1 x Prøvegebyr (teori- og køreprøve) á 1.170 kr. til Færdselsstyrelsen
  • 1 x EU-Bevis á 260 kr. til Færdselsstyrelsen.
  • 1 x Lægeattest á ca. 600 kr. til egen læge. 

Bemærk: Tager du et hængerkort i forlængelse af et lastbilkørekort, skal EU-Beviset kun betales én gang. Lægeerklæring kan også undlades, hvis du har ansøgt om hængerkort i forbindelse med lastbilkørekortet.
 

Beviser

Når du har bestået dine prøver, får du 2 beviser. Kørekort udstedes af Færdselsstyrelsen
  • Kørekort til hænger/vogntog, kat. C/E.
  • AMU-bevis, son vi sender til din e-Boks.

Deltagerprofil

For dig, der skal arbejde med godstransport, hvortil der anvendes vogntog.

Jobmuligheder

Transportbranchen har travlt og efterspørgslen på arbejdskraft er stor! Derfor er der gode muligheder for job som lastbilchauffør. Kørekortet giver flere muligheder for et job i transportbranchen, og gør din profil endnu mere attraktiv på jobmarkedet. Et hængerkort er en god investering i din fremtidige karriere som chauffør.
 
Vil du have endnu flere jobmuligheder, kan du supplere dit lastbilkørekort med et ADR-bevis/Farligt gods. Det giver dig mulighed for at køre med farligt gods.  I flere brancher er det også godt at have vigtige certifikater som Gaffeltruck eller Vejen som arbejdsplads.


3_gode_grunde_COLOUR ..._(13)_(14)_(15)_(16)_(17)_(18)_(19)_(20)_(21)_(22)_(23)_(24)_(25)

3 gode grunde til at vælge dette kursus

  1. Flere jobmuligheder: Et hængerkort gør dig attraktiv for vognmænd, da du bliver kvalificeret til at køre vogntog og håndtere flere vognsæt.

  2. Praktisk erfaring: Du får masser af hands-on træning i at bakke, parkere, tilkoble og frakoble vogntog, samt køre på glatbane for at forstå vogntogets begrænsninger.

  3. Fokus på sikkerhed: Lær alt om korrekt lastning, sikring af gods, vedligeholdelse og køre-hviletid, så du kan køre sikkert og effektivt.

Invester i din fremtid og tag dit hængerkort nu!

Info om fag
45114 - Kørsel med vogntog, kategori C/E

Beskrivelse: Grundlæggende uddannelse for chauffører, der skal arbejde med godstransport, hvortil der anvendes vogntog.

Fagnummer: 45114 Kørsel med vogntog, kategori C/E Varighed 20 dage Inden for AMUs målgruppe: DKK 4.280,00 Uden for AMUs målgruppe: DKK 22.736,00 Er på følgende regionale positivlister: National positivliste Nordjylland Vestjylland Sydjylland Fyn Sjælland Hovedstaden Bornholm

FAQ Hængerkort til lastbil

Nej – de to kørekort har intet med hinanden at gøre. Dog, hvis du møder beruset/påvirket op til køreprøven, inddrager de dit kørekort til personbil.
  • Er du ledig og deltager på 6 ugers jobrettet uddannelse gennem A-kassen, er det dig selv, der betaler disse udgifter.
  • Er du ledig og deltager gennem Jobcentret på en jobplan, kan du evt. få bevilliget udgifterne.
  • Er du i arbejde eller selvforsørgende, er det dig selv eller din arbejdsgiver, der betaler disse udgifter.
Lægeattesten må ved ansøgningens indlevering ikke være over seks måneder gammel og ved udstedelsen af kørekortet ikke over et år og ni måneder gammel.
Inden kursusstart skal du til egen læge og have udarbejdet en lægeattest til store køretøjer (gruppe 2). Du skal medbringe 1 pasfoto. Din læge udfylder lægeerklæring og stempler dine billeder og lægger det i en lukket kuvert. Du må IKKE åbne kuverten, for så er din lægeerklæring ugyldig.

Du medbringer lægeerklæring på 1. kursusdag (eller hurtigst muligt), hvor vi så afleverer den hos borgerservice sammen med kørekortsansøgningen, til godkendelse. Hvis du allerede har ansøgt om vogntog i forbindelse med dit lastbilkørekort, behøver du ikke en ny lægeerklæring, medmindre den er mere end 1 år gammelt. 
Selve transportindustrien i Danmark er i stor vækst, hvilket betyder at der er stor mangel på uddannede lastbilchauffører. Derudover kan lastbilchauffører arbejde inden for et hav af forskellige brancher, hvilket giver dig gode forudsætninger for at finde et job, som passer perfekt til dig.
Som lastbilchauffør kan du både arbejde i ind- og udlandet. Du kan for eksempel specialisere dig i at fragte gods med eller uden hænger, modulvogn eller sættevogn. Du kan også videreuddanne dig i at køre med specialvogne såsom kølevogne eller tankvogne eller i at håndtere forskellige fødevarer. Der er ikke dét, en lastbilchauffør ikke kan fragte.
Ja, det er der. Det er ingen hindring, dog er prisen til den høje takst.
Ja, det kan du. Har du ret til 6 ugers jobrettet kursus gennem din A-kasse, så kan de godkende det, men har du ikke den ret, kan du spørge i jobcenteret om de vil bevillige det på en jobplan.
 Kurset varer 4 uger / 20 dage.
Du skal være 21 år og have kørekort til lastbil, kategori C.
Man skal bruge et EU-bevis, når man er lastbilchauffør og kører erhvervsmæssig kørsel inden for EU's grænser.
Et hængerkort er et kørekort du kan tage når du har lastbil kat. C. Hængerkort/vogntog kat. C/E
Hvis du skal køre en lastbil, kat. C, der vejer mere end 3500kg. skal du have et stort kørekort
Det er ikke svært at køre lastbil. Men det er et selvstændigt job at være chauffør i en lastbil, og derfor er der en del du skal lære, inden du skal på landevejen.
Kørekort til lastbil gælder i højst 5 år, efter du har bestået køreprøven. Når der er gået 5 år, skal du tage den lovpligtige EU-efteruddannelse som tager 5 dage. Derudover skal du få lavet en lægeerklæring hos egen læge, som du skal aflevere på borgerservice, så de kan forny dit kørekort.
Danmarks Statistik har spurgt chauffører fra hele landet og er nået frem til, at en nyuddannet lastbilchauffør i gennemsnit tjener minimum 28-33.000 kr./md. Kører du aften/nat eller overtid, kan du selvfølgelig tjene mere.
Nyhedsbrev
Udfyld felterne for at modtage nyhedsbrevet