En perfekt start for mig til at kortlægge CO2 og forstå klimalovgivning.
Eva arbejder i en mindre virksomhed i Hillerød, som gerne vil sætte større fokus på sit klimaaftryk. Derfor har Eva valgt et kursus i bæredygtig omstilling på U/NORD Kursuscenter, som kan give hende den grundlæggende viden til at gå i gang med det vigtige klimaarbejde.
Kurset sætter fokus på miljøkrav, certificeringer og mærkningsordninger, og deltagerne lærer også, at vurdere bæredygtighed i egen praksis og udvikle indsatsområder målrettet virksomhedens grønne mål.
Kurset sætter fokus på miljøkrav, certificeringer og mærkningsordninger, og deltagerne lærer også, at vurdere bæredygtighed i egen praksis og udvikle indsatsområder målrettet virksomhedens grønne mål.
- Jeg lagde mærke til, at U/NORD havde et kursus i bæredygtighed, og da det er noget, vi på min arbejdsplads ser kraftigt ind i, tænkte jeg, at det var oplagt – og en god start på, at vi kan begynde at kortlægge vores CO2-aftryk, siger Eva.
Hvorfor har du valgt et kursus i grøn omstilling?
- Jeg håber, at jeg kan få et godt springbræt til at starte med at lave noget klimarapportering. Jeg har fået godt styr på en masse begreber og forkortelser og fået lovgivningen ind. Jeg er langt fra færdig, men jeg er skudt godt i gang, siger Eva.
Hvad tager du med fra kurset?
- Praktisk slutter man med en halvtimes prøve, hvor man sikrer sig, at man har fået den viden, man nu en gang skal have, og så får man et bevis med sig, siger Eva.
Hvordan er underviserne?
- Underviserne er meget informerede, de er nærværende, og de brænder for emnet og vil meget gerne formidle det, siger Eva.