Fra privat brug til professionel strategi

Fra privat brug til professionel strategi

Både Lise og Ditter fremhæver undervisningens høje kvalitet og den nye forståelse for, hvor meget strategi og arbejde, der ligger bag effektiv SoMe-tilstedeværelse.

Mød kursisterne: SoMe

Uanset om man er superbruger på de sociale medier – eller om man stadig ikke har en profil, er det muligt at deltage i U/NORDs kursus i sociale medier. Her bliver du klædt på til at bruge medierne professionelt, og på den måde får du værdifulde kompetencer til brug i dit nuværende eller måske kommende job.
 
Ditte og Lise deltager som en del af deres kursus til Administrativ Koordinator også i et forløb, der handler om sociale medier – og det har været noget af en øjenåbner:
 
- Jeg er ikke den store SoMe-person, jeg bruger sociale medier lidt, så der var nogle ting, jeg vidste – men jeg har lært, hvor meget arbejde der faktisk er i det. Jeg troede, det var nemt at være Instagrammer – det er det overhovedet ikke, der er mange timers arbejde i at få lagt det rigtige indhold op. Det er meget spændende, siger Ditte.
 
U/NORDs kursus i anvendelsen af sociale medier tager tre dage, hvor man kommer i dybden med blandt andet Facebook, Instagram og LinkedIn. Kurset fokuserer på, hvordan medierne anvendes professionelt til markedsføring og branding, og hvordan man fastholder og tiltrækker kunder.

Hvorfor tager du et kursus i Sociale medier?

- Jeg vil gerne skifte branche og have nogle kompetencer, jeg ikke har i forvejen, derfor har jeg taget et kursus til administrativ koordinator. Vi har været igennem mange ting og også et SoMe-forløb – som jeg ikke har lavet så meget af tidligere. Det har givet mig en masse værktøjer til, hvordan jeg fx laver content, videoer og storylines på Facebook og Instagram, siger Ditte.. Det, synes jeg, er dejligt, for så forstår man, hvorfor det er vigtigt, og det hjælper med at huske det, siger Thomas.

Hvordan er underviserne?

 - Underviserne er så søde, de er dygtige, tålmodige og enormt rare. De koordinerer med os, hvornår der er brug for pause – og hvornår vi skal holde frokost. Det er jo et stort sted med mange mennesker, men det fungerer rigtig godt, siger Lise.
 

- Underviserne er gode til at håndtere, at niveauet breder sig fra nogen, der slet ikke kan noget, til nogen, der kan en masse. Underviserne er gode til at finde et niveau, så alle bliver hjulpet, siger Ditte.

Hvordan har undervisningen været?

 - Det har været en stor øjenåbner for mig. Det kan virke som om, at der er sat lang tid af til at lære sociale medier, men det er der ikke. Der er sindssygt mange sociale medier, og selvom man måske tænker, at man kender dem alle sammen, så gør man det bare ikke, siger Lise.
 

Nyhedsbrev
Udfyld felterne for at modtage nyhedsbrevet