Safety Passport

Safety Passport

Få de grundlæggende sikkerhedskompetencer til arbejde på større industri- og procesanlæg, hvor arbejdsmiljø og sikkerhed er afgørende.

Bliv klar til sikkert arbejde på industri- og procesanlæg 

Arbejder du, eller ønsker du at arbejde på større industri- og procesanlæg? Så er det vigtigt at kende de særlige sikkerhedsregler og risici, der følger med arbejdet.

På kurset Safety Passport lærer du at arbejde sikkert og ansvarligt i miljøer med høje krav til arbejdsmiljø og sikkerhed. Du får viden om risikovurdering, sikker adfærd og korrekt brug af værnemidler, værktøj og sikkerhedsprocedurer.

Kurset giver dig samtidig indsigt i rolle- og ansvarsfordelingen mellem interne og eksterne medarbejdere på anlægget, så du kan indgå sikkert og professionelt i arbejdet på større industri- og procesanlæg.

Indhold

På kurset lærer du at:

  • Vurdere de væsentligste risici ved arbejde på industri- og procesanlæg
  • Foretage sikre valg og forebygge risici i arbejdet
  • Arbejde sikkert ved fx arbejde i højden, kranløft og i lukkede eller iltfattige rum
  • Anvende korrekte værnemidler, værktøjer og sikkerhedsforanstaltninger
  • Forstå rolle- og ansvarsfordelingen mellem fx arbejdsmiljøansvarlige, miljøansvarlige og jobansvarlige
  • Bidrage til god orden, sikkerhed og ryddelighed på arbejdspladsen

Målgruppe

Kurset henvender sig til faglærte og ufaglærte medarbejdere, som ikke har erfaring med arbejde på større industri- og procesanlæg, og som skal arbejde i miljøer med særlige arbejdsmiljø- og sikkerhedsrisici.

Udbytte

Efter kurset kan du:

  • Identificere og forebygge sikkerhedsrisici ved arbejde på anlæg
  • Arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt
  • Bidrage aktivt til et sikkert arbejdsmiljø
  • Forstå sikkerhedsprocedurer og ansvar på større anlæg

Bevis

Når du har gennemført kurset, modtager du et AMU-kompetencebevis, som dokumenterer dine kompetencer inden for sikkerhed ved arbejde på industri- og procesanlæg.
c66cbfac-1ecd-446c-972d-a69707b177d1_7a021307-688b-4027-ace7-76d4e861209d

3 gode grunde til at vælge dette kursus

  1. Få adgang til flere jobmuligheder: Mange virksomheder inden for industri og proces kræver dokumenterede sikkerhedskompetencer ved arbejde på anlæg.
  2. Lær at arbejde sikkert i risikofyldte miljøer: Du får praktisk viden om risikovurdering, sikkerhedsprocedurer og korrekt brug af værnemidler.
  3. Bliv en stærkere samarbejdspartner på arbejdspladsen: Kurset giver dig forståelse for ansvar, sikkerhed og samarbejde på større anlæg og arbejdspladser.

Info om fag
48756 - Safety Passport - industri- og procesanlæg

Beskrivelse: På dette kursus lærer du at vurdere de væsentligste risici ved arbejde i og på anlæg og aktivt foretage valg der forebygger risici. Du lærer desuden om den sikkerhedsmæssige ansvars- og rollefordeling ved forskellige opgaver på større anlæg.

Fagnummer: 48756 Safety Passport - industri- og procesanlæg Varighed 2 dage Inden for AMUs målgruppe: DKK 436,00 Uden for AMUs målgruppe: DKK 1.612,00 Er på følgende regionale positivlister: Positivliste
Nyhedsbrev
Udfyld felterne for at modtage nyhedsbrevet