Strategisk ledelse og teamudvikling

Strategisk ledelse og teamudvikling

Tag dit lederskab til næste niveau med Strategisk ledelse og teamudvikling – et udviklingsforløb, der klæder dig på til at tænke og handle strategisk som leder. Niveau 3 i "Den grundlæggende lederuddannelse".

Når du har gennemført både Den Grundlæggende Lederuddannelse (niveau 1) og Ledelse i praksis (niveau 2), er du klar til at tage næste skridt – Strategisk ledelse og teamudvikling.

Her bliver du klædt på til at løfte dig op i helikopterperspektivet, styrke din strategiske tænkning og udvikle både dine medarbejdere og dig selv som leder.

Forløbet består af 6 målrettede moduler, der giver dig indsigt, refleksion og værktøjer til at skabe bæredygtige resultater – både i din organisation og i dit lederskab.

Udbytte

Efter forløbet vil du:

  • Kunne arbejde strategisk med ledelse, bæredygtighed og forretningsudvikling.
  • Have konkrete redskaber til at lede projekter effektivt og skabe resultater gennem andre.
  • Kunne håndtere komplekse samtaler og kommunikere med tydelighed, autoritet og nærvær.
  • Være i stand til at udvikle og fastholde medarbejdere gennem en professionel onboarding- og udviklingskultur.
  • Kunne omsætte LEAN-principper til praksis i din egen afdeling.

Moduler i forløbet

1. Bæredygtig ledelse (2 dage)
Lær at integrere bæredygtighed i ledelsespraksis og beslutninger. Få indsigt i, hvordan sociale, økonomiske og miljømæssige hensyn kan gå hånd i hånd – til gavn for både organisationen, medarbejderne og samfundet.

2. Introduktion til LEAN (1 dag)
Alle ledere har brug for indsigt i LEAN og de værktøjer, som fremmer effektivitet og kvalitet. Du lærer de grundlæggende metoder til at skabe flow, minimere spild og optimere processer – uanset om du arbejder i produktion eller administration.

3. Præsentationsteknik (2 + 1 dage)
Som leder er din evne til at formidle afgørende. Du lærer at kommunikere klart, skabe engagement og præsentere med troværdighed og ro. Vi arbejder med kropssprog, stemmeføring, struktur og håndtering af nervøsitet, så du står stærkt – både på møder, i oplæg og foran kamera.

4. Projektledelse (3 dage)
Få redskaberne til at planlægge, styre og evaluere projekter. Du lærer at tage projektlederrollen, skabe overblik og lede tværfaglige teams mod fælles mål. Vi arbejder med projektets faser, roller, kommunikation og risikohåndtering.

5. Lederens onboarding og tilknytning (2 dage)
Opbyg en stærk rekrutterings- og onboardingstrategi, der sikrer, at nye medarbejdere hurtigt bliver en del af kulturen – og bliver i virksomheden. Du lærer at skabe rammerne for tryghed, læring og tilknytning fra første dag.

6. Den svære samtale (2 + 1 dage)

Få værktøjer til at gennemføre udfordrende samtaler med struktur, professionalisme og empati. Vi arbejder med spørgeteknik, mindset og forberedelse, så du kan skabe konstruktive dialoger – også når emnet er følsomt.

Varighed

Forløbet består af 6 moduler – i alt 13 kursusdage fordelt over en periode, der giver plads til refleksion og afprøvning mellem modulerne.

Datoer for undervisningen

April Hillerød: 13.-14. april + 1. maj + 28.-29. maj + 15. juni + 24.-26. august + 21.-22. september + 26.-27. oktober + 6. november

Bevis

Ved gennemførelse af de enkelte moduler og bestået prøve opnår du et AMU-kompetencegivende bevis.

Målgruppe

Forløbet henvender sig til ledere, mellemledere, teamledere og HR-konsulenter, der har gennemført niveau 1 og 2 i den grundlæggende lederuddannelse – eller som har tilsvarende erfaring og ønsker at videreudvikle deres ledelseskompetencer på et strategisk niveau.

Kompetencer efter gennemført uddannelse


Når du har gennemført Strategisk Ledelse og Teamudvikling, kan du:
  • Arbejde strategisk og værdibaseret med udvikling af organisation og medarbejdere.
  • Gennemføre forandrings- og projektprocesser fra idé til implementering.
  • Kommunikere professionelt i komplekse og krævende situationer.
  • Udvikle medarbejderengagement og skabe trivsel gennem tydelig ledelse.
  • Arbejde systematisk med bæredygtighed og procesoptimering.
3_gode_grunde_COLOUR ..._(79)_(80)_(81)_(82)_(83)_(84)_(85)_(86)_(87)_(88)_(89)_(90)_(91)_(92)

3 gode grunde til at vælge forløbet

  1. Helikopterperspektiv på dit lederskab – du lærer at tænke strategisk og arbejde på tværs af afdelinger og projekter.
  2. Praktiske værktøjer og ny inspiration – du får konkrete redskaber, du kan bruge med det samme i din lederrolle.
  3. Erfaringsudveksling og netværk – du bliver en del af et stærkt lederfællesskab, hvor du lærer sammen med andre erfarne ledere.
Info om fag
40446 - Gennemførelse af personalesamtaler

Beskrivelse: Deltageren kan efter kurset fastlægge formål og indhold i de forskellige personalesamtaler, planlægge samtaleforløb, så de opleves værdifuldt for de involverede parter, anvende relevante interview- og spørgeteknikker under forskellige personalesamtaler og gennemføre gode personalesamtaler.

Fagnummer: 40446 Gennemførelse af personalesamtaler Varighed 3 dage Inden for AMUs målgruppe: DKK 642,00 Uden for AMUs målgruppe: DKK 1.925,45
49589 - Intro til Lean

Beskrivelse: På dette kursus lærer du om tankegangen bag Lean og den værdi Lean kan have i din virksomhed. Lean kan både skabe værdi i traditionel industriel produktion og i andre arbejdssammenhænge, hvor samspillet mellem medarbejdere og arbejdsrutiner ønskes struktureret.

Fagnummer: 49589 Intro til Lean Varighed 1 dag Inden for AMUs målgruppe: DKK 214,00 Uden for AMUs målgruppe: DKK 928,80 Er på følgende regionale positivlister: National positivliste
45251 - Ledelse af grøn omstilling og bæredygtighed

Beskrivelse: Efter kurset kan du arbejde med bæredygtighed i dit lederskab, herunder de 17 verdensmål, grøn omstilling og markedstendenser. Du kan motivere dine medarbejdere og bidrage til at udvikle en virksomhedskultur der understøtter bæredygtig forretningsudvikling.

Fagnummer: 45251 Ledelse af grøn omstilling og bæredygtighed Varighed 2 dage Inden for AMUs målgruppe: DKK 428,00 Uden for AMUs målgruppe: DKK 1.370,30 Er på følgende regionale positivlister: National positivliste
40653 - Lederens rekrutteringsværktøjer

Beskrivelse: Deltageren kan anvende relevante metoder og værktøjer til rekruttering af nye medarbejdere. Herunder kan deltageren sikre, at rekrutteringsprocessen gennemføres etisk forsvarligt.

Fagnummer: 40653 Lederens rekrutteringsværktøjer Varighed 2 dage Inden for AMUs målgruppe: DKK 428,00 Uden for AMUs målgruppe: DKK 1.370,30
49445 - Projektledelse

Beskrivelse: Efter kurset kan du anvende relevante projektstyringsværktøjer som udgangspunkt for god projektledelse, karakteriseret ved håndtering af teamudvikling gennem motivation og engagement, konflikthåndtering samt kommunikation i projektorganisationen.

Fagnummer: 49445 Projektledelse Varighed 3 dage Inden for AMUs målgruppe: DKK 642,00 Uden for AMUs målgruppe: DKK 1.925,45 Er på følgende regionale positivlister: National positivliste
44396 - Præsentationsteknik i administrative funktioner

Beskrivelse: Deltageren kan i forbindelse med administrative funktioner selvstændigt planlægge, forberede, gennemføre en effektiv præsentation af et konkret emne eller projekt ved anvendelse af hensigtsmæssige præsentationsteknikker og præsentationsværktøjer, udvalgt på baggrund af målgruppen for præsentationen. Efter præsentationen kan deltageren evaluere forløbet, ved brug af selvevaluering eller gennem deltagerevaluering.

Fagnummer: 44396 Præsentationsteknik i administrative funktioner Varighed 3 dage Inden for AMUs målgruppe: DKK 642,00 Uden for AMUs målgruppe: DKK 1.925,45 Er på følgende regionale positivlister: National positivliste
Nyhedsbrev
Udfyld felterne for at modtage nyhedsbrevet