Administrativ koordinator, 30 dage
Administrativ blæksprutte med fokus på projektstyring, administration og mødeledelse
Styrk dine administrative kompetencer gennem koordinering, administration, kundeservice og samarbejde.
Som administrativ blæksprutte skal du være den kompetente sparringspartner. Du bliver i stand til at koordinere forskellige typer af opgaver og projekter og gennem forretningsforståelse, at sikre virksomhedens drift og løbende udvikling i tæt samarbejde med ledelsen og kolleger.
INDHOLD
Praktisk Projektledelse
- Projektlederrollen og organisering af projektet.
- Opstilling af mål, motivation og engagement.
- Fælles forståelse og forankring af resultater.
- Styring af projektet fra start til slut og faldgruber i de forskellige projektfaser.
- Håndtering af ændringer undervejs.
Administration
- E-mail, kalender, planlægning, opgavestyring, organisering og deling.
- Opbygning og formulering af tekster, som kan anvendes til ekstern og intern skriftlig kommunikation.
- Referat- og notatteknik.
- Bæredygtig omstilling og omtanke.
Mødeledelse & præsentationsteknik
- PowerPoints til foredrag, informationsskærme og salgspræsentationer
- Forberedelse og gennemførelse af en effektiv præsentation, ved hjælp af præsentationsteknikker og præsentationsværktøjer
- Møde- og webinartilrettelæggelse
Salg/kunde oplevelser
- Kundeservice.
- Sociale medier.
Arbejdsmiljø/trivsel
- Kommunikation og konflikthåndtering.
- Samarbejde.
- Det gode arbejdsmiljø.
JOBMULIGHEDER
Med et uddannelsesbevis i hånden er jobmulighederne mange inden for det administrative område.
Du kan søge job som PA, direktionssekretær, assistent, privatsekretær, koordinator og inden for generelle kontoropgaver fx korrespondance, sagsbehandling, planlægning, statistikker, beregninger og præsentationer.
BEVIS
Du vil kunne opnå et AMU kompetencegivende bevis, såfremt at du består den prøve, der ligger på kursets sidste dag.
Består du ikke, vil der være mulighed for at få tilsendt et deltagerbevis.
FAG PÅ UDDANNELSEN
47296 Kundeservice, 1 dag
40749 Effektiv anvendelse af e-mail- og kalendersystemer, 1 dag
49445 Projektledelse, 3 dage
44853 Kommunikation og konflikthåndtering, 3 dage.
44373 Anvendelse af præsentationsprogrammer, PowerPoint, 2 dage
49773 Møde- og webinartilrettelæggelse
44396 Præsentationsteknik, 3 dage
43573 Ledelse af teams, 3 dage
49556 Anvendelse af sociale medier, 3 dage
47293 Referat- og notatteknik, 2 dage
49785 Intro til bæredygtig omstilling, 2 dage
43572 Ledelse af forandringsprocesser, 3 dage
Alle fagene findes på den Nationale positivliste, som du kan tage, hvis du har ret til 6 ugers jobrettet uddannelse gennem A-kassen
Alle fagene findes på den Regionale positivliste, hvilket betyder, at du kan tage uddannelsen efter aftale med dit jobcenter.
Tid & sted
Hvilken pris skal jeg betale?
Hvis du er i arbejde og ikke har en længerevarende videregående uddannelse, kan du deltage til lav takst.
Hvis du er jobsøgende, betales udgiften af jobcentret/kommunen. Gælder for ledige med ret til 6-ugers jobrettet uddannelse i henhold til positivlisten, samt kontanthjælpsmodtagere m.fl.
Tjek
efteruddannelse.dk for alle regler.