Kommunikation og konflikthåndtering

Kommunikation og konflikthåndtering

Lær at kommunikere klart og håndtere konflikter med ro og overblik. Få værktøjer til stærke relationer og et positivt arbejdsmiljø.

På kurset lærer du at skelne mellem forskellige typer af adfærd og identificere, hvornår noget kan føre til konflikter, og hvordan man bedst dæmper dem.

Du vil få indsigt i, hvordan psykologiske spil og roller påvirker samspillet mellem mennesker, og hvordan du gennem din personlige fremtræden kan fremme en positiv og serviceorienteret kultur.  

Vi vil også dykke ned i teknikker til samtalehåndtering, så du bliver bedre rustet til at lytte og forstå andres synspunkter - hvad enten det er kunder, patienter eller kolleger.

Kurset hjælper dig med at håndtere konfliktsituationer på en respektfuld og professionel måde, hvilket styrker både dine relationer og arbejdsmiljøet.
 

Målgruppe

Kurset er skræddersyet til dig, som ønsker at styrke deres kompetencer inden for kommunikation og konflikthåndtering. Uanset om du er i detailhandlen, plejesektoren eller på kontor, vil dette kursus give dig værktøjerne til at håndtere udfordrende situationer med overskud og professionalisme.
 

Adgangskrav  

Kurset kræver ingen formel uddannelse, men det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde i service- eller kundekontaktområder. Du skal være motiveret for at udvikle dine kommunikative og konflikthåndteringsmæssige evner.
 

Prøve og bevis  

Kurset afsluttes med en prøve, der har til formål at opsummere den viden, du har tilegnet dig under undervisningen. Hvis du deltager aktivt og engageret, har du gode chancer for at bestå.

Når du består, modtager du et AMU-bevis i din e-Boks, som dokumenterer dine nye færdigheder. Læs mere om AMU-prøver

3_gode_grunde_COLOUR ..._(35)_(36)_(37)_(38)_(39)_(40)

Tre gode grunde til at vælge dette kursus

  1. Øg din værdi på arbejdsmarkedet: Du får dokumenterede kompetencer, som gør dig attraktiv for arbejdsgivere

  2. Bliv bedre til at håndtere konflikter: Du lærer effektive teknikker til at skabe ro i pressede situationer og forbedre relationerne til både kunder og kolleger

  3. Praktiske værktøjer til dagligdagen: Du får indsigt i, hvordan du gennem forståelse og respekt kan skabe en bedre arbejdsplads
Info om fag
44853 - Kommunikation og konflikthåndtering - service

Beskrivelse: Du lærer om kommunikation og samtaleteknik, så du får bedre forståelse for andres situation og kan håndtere konflikter i forhold til kunder og kolleger på en god måde.

Fagnummer: 44853 Kommunikation og konflikthåndtering - service Varighed 3 dage Inden for AMUs målgruppe: DKK 642,00 Uden for AMUs målgruppe: DKK 2.266,40 Er på følgende regionale positivlister: National positivliste Nordjylland Østjylland Sjælland Hovedstaden Bornholm

Andre relevante kurser

Nyhedsbrev
Udfyld felterne for at modtage nyhedsbrevet