Liggende sygetransport

Liggende sygetransport

Som sygetransport-redder i den liggende sygetransport, hjælper du patienter sikkert frem. Den liggende sygetransport køres altid af to sygetransport-reddere (ST-reddere), og derfor vil du få mange spændende dage sammen med din makker.

Vil du have et arbejde, hvor du hjælper andre, og hvor du er en del af et team? Så er et job som redder i den liggende sygetransport lige noget for dig.

Som liggende sygetransportredder bliver du uddannet i at køre med bevægelseshæmmede, syge og svækkede patienter. Du bliver også uddannet i førstehjælp, brug af AED (hjertestarter) og trappestol (evakueringsstol).

På uddannelsen bliver du undervist af vores dygtige faglærere som har mange års erfaring fra det virkelige liv i branchen.
For at sikre, at dine patienter kommer sikkert frem, underviser vi dig i hensigtsmæssig og komfortabel kørsel, og du bliver også øvet i radiokommunikation.

Som redder i den liggende sygetransport, skal du være stærk i mere end bare komfortabel kørsel. Derfor underviser vi dig også i flytning af patienter og betjening af bevægelseshæmmedes personlige hjælpeudstyr. Du tilegner dig også en stor viden om sygdomstilstande og adfærdsmønstre – og du får erfaring i at kunne håndtere patienter i tilfælde af færdselsuheld, ulykke eller pludselig opstået sygdom.

Adgangskrav

  • Du skal være mindst 18 år
  • Du skal have et gyldigt kørekort til personbil, kat. B
 

Målgruppe

Uddannelsen retter sig primært mod ansatte, der arbejder med rengøring af renrum eller ønsker beskæftigelse inden for området.

Bevis

Når du er klar til at afslutte din uddannelse og få job i patient- og sygetransport, skal du op til en teoretisk skriftlig AMU-prøve. Når du har bestået prøven, opnår du et AMU kompetencegivende bevis, som er dokumentation for dine færdigheder. Derefter er du klar til et job i branchen.

Jobmuligheder

Hvad kan du med en uddannelse i liggende sygetransport?
Efter bestået kursus i den liggende sygetransport kan du søge om ansættelse hos en af de operative entreprenører.
Der gives normalt ingen fysisk behandling, når du kører patienttransport, udover almindelig omsorg. Køretøjet er indrettet som en ambulance med en båre, trappemaskine og plads til pårørende. I køretøjet er der intet behandlingsudstyr udover udstyr som AED (hjertestarter) og evt. plaster, forbindinger og andre ting til at håndtere mindre førstehjælpsscenarier.

For at blive en eftertragtet redder i patienttransporten, og hurtigt få job hos en af de operative entreprenører, kan du med fordel tage disse ekstra kurser:
Du kan med fordel tjekke din region for udbyder/arbejdsgiver.

Hvis du drømmer om at køre ambulance og give behandling under kørslen, kan du efter bestået kursus søge optagelse på erhvervsuddannelsen til ambulancebehandlerelev.
3_gode_grunde_COLOUR ..._(13)_(14)_(15)_(16)_(17)_(18)

Tre gode grunde til at vælge dette kursus

  1. Meningsfuldt arbejde: Som sygetransport-redder hjælper du syge og bevægelseshæmmede patienter sikkert frem, og du gør en reel forskel i deres hverdag.
  2. Stærkt teamwork: Du arbejder altid sammen med en makker, hvilket giver dig spændende dage med tæt samarbejde og fælles ansvar.
  3. Grundig uddannelse: Få uddannelse i førstehjælp, brug af hjertestarter, trappestol og radiokommunikation, så du er klar til at håndtere enhver situation professionelt og sikkert.

Tilmeld dig nu, og start din karriere som sygetransport-redder!

Info om fag
47610 - Ikke-behandlingskrævende liggende patientbefordrin

Beskrivelse: Deltageren kan, efter gennemført uddannelse, gennem teori om specifikke og komplekse sygdomstilstande, psykiske sygdomme, handicaps og aldring, udføre komfortabel kørsel i den liggende patienttransport.

Fagnummer: 47610 Ikke-behandlingskrævende liggende patientbefordrin Varighed 20 dage Inden for AMUs målgruppe: DKK 4.280,00 Uden for AMUs målgruppe: DKK 20.432,00 Er på følgende regionale positivlister: Nordjylland Sydjylland Fyn Sjælland

FAQ Liggende sygetransport

Find svaret på det oftest stillede spørgsmål. Du er selvfølgelig også velkoemmn til at ringe til os.

Den liggende patienttransport er en transport for patienter der skal til og fra behandling på sygehuset. Der gives normalt ingen fysisk behandling, når du kører sygetransport, udover almindelig omsorg. Den liggende patienttransport kan godt forveksles med en ambulance. Den er også indrettet med en båre, trappemaskine og plads til pårørende. I patienttransporten er der dog ingen behandlingsudstyr udover udstyr som AED (hjertestarter) og evt. plaster, forbindinger.
For at blive sygetransport-redder skal man tage kurset “Ikke-behandlingskrævende liggende patientbefordring". Kurset tager 20 dage. Inden du kan blive patienttransport-redder, skal du også have et kørekort til personbil (B). Derudover er der flere regioner som stiller krav om kørekort til lastbil og EU-kvalifikationsbevis. Det kommer meget an på, hvilken region man har tænkt sig at søge en stilling hos.
Forskellen på en sygetransport og en ambulance er, at en sygetransport er en transport til IKKE BEHANDLINGSKRÆVENDE patienter. Det vil sige at du som sygetransport-redder ikke skal yde nogen form for behandling. På sygetransport-kurset får du dog nogle værktøjer til at lave en skarp vurdering af patienterne, så du kan vurdere, om det er forsvarligt at køre med patienten eller om patienten skal have en anden form for behandling under transporten til sygehuset. Det er VIGTIGT at man forstår, at en sygetransport ikke laver nogen form for behandling, andet end psykisk førstehjælp. Normalt kører du heller ikke udrykningskørsel. Der kan dog i teorien opstå en situation, hvor du kan risikere at skulle køre med udrykning i en sygetransport. Det kræver dog f.eks., at der sker en katastrofe i Danmark, hvor man får brug for din hjælp.
Jobmulighederne som ST-redder er rigtig fine. Som det er nu udbyder Falck og få regioner kørslen af patienttransport, så man skal holde øje med stillingsopslag hos de forskellige udbydere. I de fleste tilfælde kan man sende sit CV og ansøgning til en jobbank hos udbyderne. Kurset i "ikke behandlingskrævende liggende patientbefordring" kan bruges som springbræt til senere at kunne søge ind på uddannelsen til ambulancebehandler. Hvis det er den vej man ønsker at gå.

Andre relevante kurser

Nyhedsbrev
Udfyld felterne for at modtage nyhedsbrevet