Mød Andreas Birk - "Intro til medicinalindustrien"
Andreas Birk, 24 år, blev færdig med sit kursusforløb, ”Intro til medicinalindustrien” hos U/NORD Kursuscenter i januar 2025.
Med mange år bag disken i bl.a. Go’ Fisk i Hellerup, var det en hel del tid siden, Andreas sidst havde siddet på skolebænken. Og med diagnosen ADHD, kunne det måske have været blevet noget af en udfordring at skulle starte på det forløb, som Andreas selv har betalt og hans chef var så sød at give ham fri til.
”Men det går okay”, griner Andreas og fortsætter:
”Men det går okay”, griner Andreas og fortsætter:
”Det er spændende, det vi lærer og hører om. Så man har lyst til at sidde stille og høre efter”.
Samtidig mener Andreas også, at man har et ansvar overfor de andre på forløbet og det hjælper også på at holde krudtet i ro.
Og ansvarlighed er noget, der går igennem hele forløbet, fortæller Andreas.
Især når det omhandler renrum og omklædning, som er hans favoritter.
”Det er noget af en proces og man skal lige prøve det et par 20 gange, før den sidder der”, griner han igen.
”Der er meget holdarbejde, så man nosser sig lige sammen. For hvis ét led knækker, er det ikke så fedt overfor resten af gruppen”.
Og ansvarlighed er noget, der går igennem hele forløbet, fortæller Andreas.
Især når det omhandler renrum og omklædning, som er hans favoritter.
”Det er noget af en proces og man skal lige prøve det et par 20 gange, før den sidder der”, griner han igen.
Det hele går ikke kun op i ansvarlighed og processer.
Det handler også enormt meget om mennesker. Og alle typer, fortæller Andreas.
”Det er fedt at arbejde i forskellige grupper og møde forskellige typer. Du får en anderledes arbejdsgang, hver gang og kan hjælpe hinanden”.
”Det er et rart miljø at være i, her på skolen og du kan altid stille spørgsmål”, fortsætter han og fortæller at han oplever både undervisere og kursister som meget imødekommende.
”Underviserne respekterer os og tager deres arbejde seriøst”.
Kan du anbefale kursusforløbet til andre?
”Ja, sagtens. Det er et genialt koncept og et 100% overskueligt forløb”.