Skifter spor: Buskørekort baner vejen for nyt arbejdsliv

Skifter spor: Buskørekort baner vejen for nyt arbejdsliv

Der skal ske noget nyt i arbejdslivet for både Dariusz og Carsten, derfor tager de begge et buskørekort hos U/NORD.

Mød kursisterne: buskørekort

Der skal ske noget nyt i arbejdslivet for både Dariusz og Carsten, derfor tager de begge et buskørekort

På U/NORD Kursuscenter kan man på seks uger få et kørekort til at køre bus i erhvervsmæssigsammenhæng. Det har Dariusz Jankowski og Carsten Gylling valgt – begge for at tage en ny retning i deres arbejdsliv.
 

- Jeg er blevet 65 år, så jeg kunne ikke fortsætte i mit arbejde som pilot, men jeg gider ikke bare sidde derhjemme, så jeg skulle finde på noget nyt. Jeg vil gerne ud og ha’ et socialt fællesskab, samtidig med at jeg ikke vil have et fuldtidsjob. Så jeg tror, at et busjob passer meget godt til mig, siger Carsten, der netop er startet på U/NORDs Buskørekort-kursus.
 
Allerede på første dag blev kursisterne placeret bag rettet i U/NORDs bus med en instruktør, der tog dem med på deres første tur i det store køretøj.
 
- For mig var det, det bedste punkt på dagen at komme ud i bussen og køre, det havde jeg aldrig prøvet før, men jeg synes, det er sjovt, at vi allerede prøver det på dag et. Der var selvfølgelig også nogen, der synes, det var lidt overvældende, men vi har en god underviser, der tilpasser sig den enkelte elev på holdet, siger Dariusz.
 
U/NORDs kursus i personbefordring med bus tager 30 dage og indeholder både teoriprøve og køreprøve. På kurset undervises der blandt andet i at føre bussen og i samspillet mellem chaufføren og passagererne. Kørekortet kan anvendes til erhvervsmæssig buskørsel med mere end ni personer – men det er også påkrævet, hvis man eksempelvis vil køre minibus eller handicapbus.  

Hvorfor valgte du U/NORD?

- Jeg kiggede simpelthen på en liste over, hvornår jeg kunne tage kurset, og så valgte jeg det tidspunkt, der passede mig bedst. Det var så her på U/NORD. Carsten.
 
- Jeg havde kendskab til en anden udbyder, men jeg følte ikke, at de passede så godt til mig, så da jeg hørte, at jeg også kunne tage buskørekort hos U/NORD valgte jeg det. Dariusz.

Hvad skal du bruge et buskørekort til?

- Jeg har arbejdet som SOSU-hjælper i mange år, men jeg ville gerne tilbage til noget mere business-relateret, som jeg har arbejdet med tidligere. Men det er ikke så nemt at finde job indenfor det område. Så nu prøver jeg at kvalificere mig til at køre bus med ældre og handicappede, der skulle være gode muligheder for at få et job med god fleksibilitet. Dariusz.

- Jeg vil gerne ud og have et socialt fællesskab, men for mig skal det ikke være et fuldtidsjob. Jeg er ret fleksibel, og det gør ikke noget, at det er aftner og weekender, Så jeg tror, at et job som buschauffør et par dage om ugen ville være godt for mig. Jeg vil gerne køre busser til julemarkeder, skiture eller sådan noget, hvor man har noget tid til at snakke med passagererne. Carsten.

Hvordan foregår undervisningen?

 -Det er en god blanding af teori og praksis. Og jeg synes, det er rigtig godt, at vi allerede har fået lov at komme ud i bussen på første dag – og at vi også hurtigt kommer rigtigt ud i trafikken. Det er gode undervisere, der er dygtige til at forklare. Dariusz.
 

-Det er sjovt at være ude i bussen, det er ikke så svært igen – det hele kører jo mere eller mindre automatisk. Og så er det et dejligt varieret hold med mange forskellige aldre og nationaliteter, det giver en god dynamik i undervisningen. Carsten.

Nyhedsbrev
Udfyld felterne for at modtage nyhedsbrevet