Mød kursisterne - lastbilkørekort og EU-certifikat
På U/NORDs kursuscenter kan du tage kørekort til lastbil eller overbygge dit eksisterende kørekort med et EU-certifikat. Det er Mickey og Brian i øjeblikket i gang med.
Brian Christensen er mekaniker og erfareren med at køre og reparere lastbiler. Hans arbejdsplads har givet ham et kursus, så han kan få et EU-certifikat, og dermed øge sine færdigheder i at føre lastvogne. Brian går på U/NORDs kursuscenter, hvor han tager kurset
Jeg arbejder som mekaniker i en kommune, og jeg kan godt føre lastbilerne lovligt, men hvis der skulle opstå nogle tvivlsspørgsmål i forbindelse med mine opgaver i fremtiden, er det godt at jeg har EU-certifikatet, og at vi er sikre på, at jeg kan det, jeg skal, siger Brian.
Mickey Frederiksen, der går på samme hold, har derimod ingen erfaring med lastbiler, og har kun haft kørekort til personbil i få måneder, men med et ønske om en fremtid bag rettet, er kørekortet til lastbiler nødvendigt:
Jeg er hoppet direkte ud i det. Jeg meldte mig til torsdag og så startede jeg om mandagen. Jeg vil gerne være renovationsmedarbejder, det lyder som en god kombination mellem frisk luft, fysisk arbejde og lidt stillesiddende – det passer godt til mig, siger Mickey Frederiksen.
Mickey tager U/NORDs kursus i godstransport med lastbil, som indeholder 30 dages undervisning, teori- og køreprøve og altså i sidste ende giver ham kørtekort til lastbil.
Hvad skal I bruge et lastbilkørekort til?
Jeg vil gerne være renovationsmedarbejder, der er god løn og gode jobmuligheder, og det er en kombination af fysisk og stillesiddende arbejde, der passer godt til mig. Og så skal jeg jo bruge et lastbilkørekort, og så er det jo bare en gave, at jeg kan få det gennem min fagforening. Mickey.
Jeg har allerede et lastbilkørekort, og kan derfor godt køre lastbiler i forbindelse med mit arbejde. Men det er også et område, hvor der er mange regler, så med EU-beviset, som jeg tager, bliver jeg helt dækket ind til alle typer af opgaver – så hvis der skulle opstå tvivlsspørgsmål eller gråzoner i fremtiden, er der ikke noget at komme efter. Brian.
Hvorfor har I valgt U/NORD Kursuscenter?
Min arbejdsgiver valgte U/NORD. Vi har tidligere fået undervisning ude på arbejdspladsen fra en af underviserne her på U/NORD, og vi bruger også nogle af de andre kurser, der udbydes her. Jeg bor selv i Gørløse, så det er jo også meget dejligt tæt på. Brian.
Jeg havde fået U/NORD anbefalet af nogle andre, der har gået her og været glade for det. Og så passede det meget godt med at min kæreste også læser i Hillerød. Mickey.
Hvordan foregår undervisningen?
Vi var ude og køre i lastbil allerede på første dag, og det er ude på vejene – ikke bare herinde på grunden i en kravlegård. Det er fedt – og det lader til at der er en fin kombination af teori og praktisk. Og så er det et godt hold med mange forskellige mennesker. Mickey.
Ja, det skader ikke, at vi er forskellige og ser tingene forskelligt. Der er meget at lære og en del teori og regler, som det er vigtigt, at man forstår. Og så er der også undervisning i nogle temaer, man måske ikke lige havde regnet med som kost, ergonomi og førstehjælp, og det er obligatorisk at komme til.