Anerkendende ledelse

Anerkendende ledelse

Lær at bruge anerkendende ledelse som et aktivt redskab til at styrke motivation, samarbejde og udvikling i dit team.

Anerkendende ledelse – skab motivation og udvikling gennem dialog


Som leder har du en afgørende rolle i at skabe engagement, trivsel og resultater – og her er anerkendende ledelse et af de mest effektive redskaber.

På dette kursus lærer du at bruge en anerkendende tilgang i din daglige ledelse, så du kan udvikle medarbejdernes faglige og personlige kompetencer gennem dialog, tillid og tydelig kommunikation.

Du får indsigt i, hvordan du kan vende fokus fra fejl til muligheder, og hvordan du gennem positive samtaler og refleksion kan skabe fælles retning og ansvar i dit team.

Indhold

  • Kurset giver dig viden, værktøjer og træning i:
  • Grundprincipperne i anerkendende ledelse og hvordan de omsættes i praksis.
  • Kommunikation og dialog som redskaber til udvikling og motivation.
  • Anvendelse af anerkendende metoder i fx MUS-samtaler, feedback og coaching.
  • Håndtering af konflikter og udfordringer med en løsningsorienteret og fremadrettet tilgang.

Undervisningen veksler mellem korte teorioplæg, cases og praktiske øvelser, så du får mulighed for at afprøve metoderne i din egen lederrolle.

Målgruppe

Kurset henvender sig til ledere inden for AMU-målgruppen – dvs. ledere med en uddannelsesbaggrund til og med erhvervsuddannelsesniveau, som ønsker at udvikle deres ledelsesstil og skabe mere motiverede og selvkørende medarbejdere.

Bevis

Kurset afsluttes med en AMU-prøve. Ved beståelse modtager du et kompetencegivende AMU-bevis, som dokumenterer dine nye færdigheder i anerkendende ledelse.

3_gode_grunde_COLOUR ..._(90)_(91)_(92)_(93)_(94)

3 gode grunde til at vælge dette kursus

  1. Skab motivation og engagement – lær at bruge anerkendelse som drivkraft til udvikling og bedre samarbejde.
  2. Få praktiske værktøjer – til samtaler, feedback og konflikthåndtering med fokus på løsninger frem for problemer.
  3. Styrk din lederrolle – udvikl en ledelsesstil, der bygger på tillid, dialog og respekt – og som skaber varige resultater i dit team.
Info om fag
42833 - Anerkendende ledelse

Beskrivelse: Deltageren kan efter kurset anvende en anerkendende tilgang til udvikling af medarbejdernes faglige og personlige kompetencer. Desuden kan deltageren efter kurset sikre en fremadrettet og konsensusorientering løsning af konflikter og en løsningsorienteret tilgang til problemer.

Fagnummer: 42833 Anerkendende ledelse Varighed 2 dage Inden for AMUs målgruppe: DKK 428,00 Uden for AMUs målgruppe: DKK 1.370,30

Kompetenceløft betaler sig

Tina Berning, HR-direktør hos Zleep Hotels, fremhæver, at 40 % af hotelcheferne er rekrutteret internt – et bevis på, at karrieredrømme kan realiseres gennem kompetenceudvikling.

Hos Zleep Hotels gør vi meget ud af at kompetenceudvikle vores medarbejdere og give hver enkelt medarbejder troen på sig selv, og på at de kan meget mere end de selv tror. Det giver dem desuden lysten til at ville endnu mere, og de bliver sultne for yderligere udvikling.
 
I takt med at deres udvikling og kompetencer stiger, giver vi dem desuden muligheden for at sætte høje mål - nemlig drømmen om at blive hotelchef.
Når vi ansætter hotelchefer, er alle i spil, både interne og eksterne. Vi er meget stolte over at kunne fortælle at 40 % af vores hotelchefer er ansat indenfor egen rækker.
 
Det beviser, at ens karriereønske kan gå i opfyldelse med en god kombination af vilje, dygtighed, erfaring og kompetenceudvikling.
 
Zleep Hotels anbefaler U/NORD Kursuscenter til alle virksomheder, som ønsker at gøre en god investering ved at kompetenceløfte sine medarbejderne.
Tina_uden_tekst

Andre relevante kurser

Nyhedsbrev
Udfyld felterne for at modtage nyhedsbrevet