Fra drøm til virkelighed: GMP 2-kurset åbner dørene til medicinalbranchen

Fra drøm til virkelighed: GMP 2-kurset åbner dørene til medicinalbranchen

Simone og Thomas tager GMP 2-kurset for at forfølge drømmen om en karriere i medicinalbranchen.

Mød kursisterne: GMP 2

Mange søger mod de attraktive jobs medicinalbranchen, men det kræver en god forståelse for blandt andet hygiejne at kunne varetage den slags jobs.

 
Derfor sender virksomhederne deres medarbejdere på kurser i Good Manufacturing Practice GMP – og nogen vælger selv at tage kurset, for at blive klar til at søge jobs i branchen.
 
Det sidste er årsagen til at både Simone og Thomas har valgt U/NORDs GMP 2-kursus:
 

Jeg kunne godt tænke mig at prøve noget nyt, jeg kommer fra et sted med dårligt arbejdsmiljø – og der er mange spændende nye muligheder i medicinalindustrien, siger Simone.
 
For Thomas er det også ønsket om et brancheskifte og en mere stabil hverdag, der har har fået ham til at vælge kurset:

Jeg har en blandet baggrund, hvor jeg har prøvet meget forskelligt. Nu vil jeg gerne noget der er mere stabilt – og så kan jeg rigtig godt lide tanken om at hjælpe andre mennesker og bidrage til samfundet, siger Thomas. 
GMP 2 er et tre-dages kursus, der giver kursusdeltagerne mere avancerede værktøjer og dybere viden inden for produktion til medicinalindustrien. Kurset er målrettet deltagere, der har gennemført GMP1 eller som har tilsvarende grundlæggende kompetencer.
 
I løbet af de tre kursusdage kommer kursisterne blandt andet gennem temaer som selvinspektion, håndtering, registrering og forebyggelse af afvigelser og kvalitetssikring.

Hvad synes du om kurset?


Kurset har levet op til mine forventninger. Jeg har været på andre kurser også, så jeg vidste hvad jeg skulle forvente, men det lever helt klart op til mine standarder, siger Simone.
 
Vi lærer forskellene på standarder, og hvordan reglerne er – og vigtigst hvorfor de er sådan. Det, synes jeg, er dejligt, for så forstår man, hvorfor det er vigtigt, og det hjælper med at huske det, siger Thomas.

Hvad arbejder I med på kurset?

Kurset er en opsummering og en sammenblanding af det, vi lærte på GMP1 og kvalitetskontrol. De to ting bliver bundet sammen, så man forstår, hvorfor vi har good manufacturing practice – og det spiller godt sammen, at man både lærer lovgivning og det praktiske ude på fabrikken, siger Thomas.
 
Vi arbejder både teoretisk og praktisk blandet sammen, hvor man flekser mellem at få noget viden og gå ud og prøve det – på den måde bliver forløbene ikke så langtrukne. GMP-kurserne er en måde at komme ind i industrien, de åbner mange veje og masser af muligheder, siger Simone  

Hvad skal du bruge kurset til?

Jeg håber at komme ind i en af mine drømmevirksomheder i medicinalindustrien, siger Simone.
 
Jeg vil gerne have et arbejde i medicinalbranchen, og der er stor efterspørgsel på arbejdskraft i branchen. Jeg kigger også mod Sverige, da jeg bor i Helsingør, men der er også mange store og spændende medicinalvirksomheder i Hillerød, som man hører meget godt om, siger Thomas.

Nyhedsbrev
Udfyld felterne for at modtage nyhedsbrevet